tirsdag den 11. oktober 2011

SAMMEN er vi STÆRKE!

Min dejlige dreng August, har en medfødt immundefekt, kaldet MBL-Mangel, derfor har vi desværre flere gange være indlagt på Kolding Sygehus. Vi har af samme årsag flere gange oplevet den glæde, som klovnene giver videre til de syge børn, som er indlagt.
Der er ingen børn, der fortjener, at være så syge, at de skal indlægges på sygehuset, men det er jo desværre en realitet. Børneafdelingen på Kolding Sygehus er en af de største. Her er 5500 børn fra Trekantområdet indlagt hvert år. Derudover kommer 12.000 børn til ambulante undersøgelser hvert år. Der er derfor brug for alle gode kræfter - da rigtig mange er i kontakt med klovnene gennem året. Netop derfor har klovnene i mange år haft en særlig betydning for mig. Det de gør, er et helt utroligt arbejde.
Nu tænker du måske, at du ikke hører til Kolding Sygehus, så hvorfor støtte dem? Til det vil jeg sige, at det ville være for små beløb, vi kunne donere, hvis vi skulle dele det ud på alle sygehuse, der har Hospitalsklovne. Istedet kan vi gavne et sygehus med en større sum penge. Så jeg håber, du vil se udover, at pengene måske ikke går til dit sygehus, men uanset hvad så går de til de syge børn, der i forvejen går så meget igennem.
For to år siden lavede jeg en stor auktionsfest med mine 6. klasser, på én aften indsamlede vi 13724,50 kr. som gik ubeskåret til Hospitalsklovnene på Kolding Sygehus. Det var en kæmpe oplevelse, og hver gang jeg kommer ned på Kolding Sygehus og ser checken, som hænger på børneafdelingen, bliver jeg glad om hjertet.
I samarbejde med Geert Madsen, som er formand for Hospitalsklovnene i Kolding , har jeg derfor besluttet, at lave endnu en auktion.
Det kommer til at foregå lidt som Hjerternes Fest i sin tid gjorde, og hvor jeg var så heldig at vinde en af bunkerne. Der er lavet 4 bunker, hvor du kan købe lodder. Dvs. du eks. for blot 50 kr. kan komme til at eje en sansegynge fra Legeskab.dk til en værdi af 1015 kr. - det er da vildt ! Men men men - jeg håber virkelig at du køber mere end et lod, for jo flere penge vi kan samle sammen, jo mere gavn kan vi sammen gøre for de syge børn, der er indlagt på Kolding Sygehus.
Jeg håber, I vil tage godt imod dette tiltag, og sprede det glade budskab med nyhedsbrev/på din blog/facebook/m.fl.- jo flere penge vi samler ind jo bedre!

SAMMEN er vi STÆRKE
Smil fra Mia

2 kommentarer:

  1. Virkelig rørende historie.
    Kender godt til klovnene og synes at det er fantastisk at du gør hvad du kan, for at de kan glæde vores kære børn. Jeg har delt den på de sociale medier jeg er tilknyttet og håber at konkurrencen blir en stor succes.

    De kærligste hilsner
    Anette

    SvarSlet
  2. Hej Mia,
    Det er jo en dejlig forskel, du gør! ;) Jeg vil meget gerne være med til at sprede budskabet, så Hospitalsklovnene har fået en plads i siden af min blog. Jeg linker til dette indlæg.
    Mange hilsner fra KREAfeen

    SvarSlet

har allerede lagt en skøn kommentar - din er også hjerteligt velkommen!